Til forsiden

Vedtægter

Vedtaget på Aarhus Salsaforenings generalforsamling den 24. januar 2016.

 

§ 1. Navn

1.1 Foreningens navn er Aarhus Salsaforening, forkortet som AaSF

1.2 Foreningen er stiftet den 16. juli 1999

1.3 Foreningens hjemsted er Aarhus kommune.

 

§ 2. Foreningens formål

2.1 at udbrede og fremme kendskabet til og dyrkelsen af de forskellige salsastilarter inden for både dans og musik.

2.2 at repræsentere de aktive udøvere af salsadans i forhold til udbydere af salsaaktiviteter.

2.3 at informere upartisk for alle salsa instruktører & arrangementer i Århus

2.4 at repræsentere det samlede salsamiljø i forhold til kulturelle, politiske, kommercielle eller fagligt relaterede enheder og organisationer

2.5 at arbejde for og fremme et varieret, velfungerende salsamiljø i Århus

2.6 at varetage medlemmernes fælles interesser gennem frivilligt, folkeoplysende foreningsarbejde efter Folkeoplysningsloven

2.7 at drive fortsat, almennyttig foreningsvirksomhed for enhver, som tilslutter sig foreningens formål og som arbejder for foreningens fortsatte uafhængighed.

 

§ 3. Medlemskab

3.1 Alle kan optages i foreningen, dog ikke personer, der findes uværdige i henhold til § 5.

3.2 Som bevis på medlemskab udstedes efter betaling af kontingent et medlemskort, som kun er gyldig for den aktuelle opkrævningsperiode, se § 4

3.3 Indmeldelse og udmeldelse skal ske skriftligt eller via foreningens hjemmeside.

 

§ 4. Kontingent

4.1 Det årlige kontingent fastsættes på generalforsamlingen. Generalforsamlingens beslutning om kontingentfastsættelse er gældende til og med næste generalforsamling.

4.2 Bestyrelsen bestemmer opkrævningsform, og fastlægger hvornår gyldig betaling anses for modtaget. Medlemskontingentet betales for kalenderåret - uanset indmeldelsestidspunktet.

 

§ 5. Udelukkelse

5.1 Foreningens medlemmer er underkastet foreningens vedtægter og reglementer samt love og vedtægter for de organisationer, som foreningen til en enhver tid er medlem af.

5.2 Overtræder et medlem disse vedtægter eller udviser en opførsel, der gør vedkommende uværdig til at være medlem af foreningen, kan bestyrelsen ekskludere den pågældende. Eksklusionen skal godkendes på den først kommende generalforsamling.

 

§ 6 Foreningens ledelse

6.1 Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.

6.2  Foreningen ledes i det daglige af en bestyrelse på mindst 5 personer, som vælges på generalforsamlingen.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer på første møde efter generalforsamlingen.

6.2.1 De enkelte bestyrelsesmedlemmer vælges af generalforsamlingen for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

6.3  For så vidt at antallet af bestyrelsesmedlemmer ikke når 5 på generalforsamlingen, er bestyrelsen bemyndiget til at supplerer sig med nye medlemmer.

6.4 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsesmøder afholdes mindst 4 gange årligt, samt herudover når formanden finder det fornødent, eller når mindst 3 bestyrelses-medlemmer kræver det.

6.5 Bestyrelsen nedsætter de nødvendige udvalg. I ethvert udvalg skal bestyrelsen altid være repræsenteret med mindst et medlem.

6.6 Bestyrelsen kan overdrage opgaver til medlemmer udenfor bestyrelsen og kan ansætte lønnet medhjælp, såfremt det skønnes nødvendigt.

6.7 Der tages beslutningsreferat ved hver bestyrelsesmøde, som udsendes til hele bestyrelsen. Medlemmer kan rekvirere referaterne hos bestyrelsesmedlemmerne.

6.8 Bestyrelsen kan tilslutte sig eller udtræde af organisationer, som tilgodeser foreningens formål.

6.9 Bestyrelsen er kun beslutningsdygtigt, når mere end halvdelen af bestyrelsens medlemmer, og heriblandt formanden, eller i formandens fravær næstformand, er tilstede. Beslutninger træffes ved simpelt flertal, og i tilfælde afstemmelighed er formandens, eller i formandens fravær næstformandens, stemme afgørende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

6.10 Op til 3 børn/unge under 18 år vælges af de unge selv som "unge observatør" i bestyrelsen uden stemmeret og ansvar. Valget finder sted på generalforsamlingen for 1 år ad gangen.

6.11 Følgende personer kan ikke være medlem af bestyrelsen:

1. Medlemmer af bestyrelser i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer lokaler m.m. til foreningen eller kontrollerer udlejning af lokaler m.m. til foreningen.

2. Advokater, revisorer, og lignende rådgivere for samt ansatte i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer lokaler m.m. til foreningen, eller som kontrollerer udlejning af lokaler m.m. til foreningen. 3. Ejere af lokaler m.m., der udlejes til foreningen.

De ovenstående habilitetsregler gælder ikke fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der er almennyttige, og hvis hovedformål er at stille faciliteter til rådighed for børn og unge. Endvidere gælder ovenstående habilitetsregler ikke i det omfang, Kommunalbestyrelsen i Århus Kommune har besluttet at fravige habilitetsreglerne med hjemmel i folkeoplysningsloven.

6.12 Bestyrelsen er ansvarlig overfor kommunalbestyrelsen i Århus kommune for anvendelsen af det herfra modtagne tilskud, for anviste lokaler m.v., og for regnskab og dokumentation for virksomheden.

6.13 Bestyrelsen udarbejder årligt en beretning, hvori foreningens virksomhed i det forløbne år beskrives.

 

§ 7 Generalforsamlingen

7.1 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar måned og indkaldes af bestyrelsen med mindst 21 dages varsel. Indkaldelse sker ved opslag på hjemmesiden eller i e-mail til de enkelte medlemmer. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden samt oplysning om de i § 7.2 nævnte regler.

7.2 Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Det er bestyrelsen pligt at udsende forslagene til medlemmerne senest 8 dage før generalforsamlingen. Kun udsendte punkter kan behandles på generalforsamlingen.

7.3 Alle medlemmer med betalt kontingent har stemmeret.

7.4 Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde og der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Hvert fremmødt medlem har 1 stemme. Børn under 18 år har stemmeret på generalforsamlingen, men kan ikke deltage i bestyrelsen med stemmeret.

7.5 Ikke medlemmer har kun adgang til at overvære generalforsamlingen, såfremt generalforsamlingen godkender dette.

7.6 Resultatet af generalforsamlingen skal offentliggøres for medlemmerne

7.7 Revisor vælges for 1 år ad gangen.

 

§ 8 Generalforsamlingens dagsorden

8.1 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter

8.1.1 Valg af dirigent

8.1.2 Valg af referent

8.1.3 Bestyrelsens beretning til godkendelse

8.1.4 Forelæggelse af retvisende og revideret regnskab for det forløbne år til godkendelse samt forelæggelse af næste års budget til godkendelse.

8.1.5 Fastlæggelse af årligt kontingent til godkendelse

8.1.6 Behandling af indkomne forslag

8.1.7 Valg af bestyrelsesmedlemmer

8.1.8 Valg af revisor

8.1.9 Valg af unge observatører til bestyrelsen jfr. § 6.10.

8.1.10 Eventuelt

 

§ 9 Generalforsamlingens ledelse

9.1 Generalforsamlingen vælger en dirigent, som ikke må være medlem af bestyrelsen, til at lede generalforsamlingen.

9.2 Dirigenten bestemmer afstemningsmåden. Såfremt et stemmeberettiget medlem kræver det, skal afstemningen dog ske skriftlig.

9.3 Der skal føres referat af generalforsamlingen, og referatet skal underskrives af dirigenten.

9.4 Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, dog med undtagelse af § 14 og § 15.

I tilfælde af stemmelighed er forslaget bortfaldet. I tilfælde af stemmelighed ved personvalg foretages omvalg.

Er der fortsat stemmelighed foretages lodtrækning.

9.5 Ved valg af ikke tilstedeværende kandidater skal skriftligt tilsagn fra disse foreligge.

 

§ 10 Ekstraordinær generalforsamling

10.1 Ekstraordinær generalforsamling kan til en enhver tid begæres indkaldt af et flertal af bestyrelsen, eller mindst 5 stemmeberettigede medlemmer, når de til bestyrelsen skriftligt indgiver motiveret begæring herom med angivelse af dagsorden.

10.2 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 2 måneder efter, at begæringen er modtaget af formanden

10.3 Ekstraordinær generalforsamling indkaldes og afvikles efter de for ordinær generalforsamling gældende regler.

 

§ 11. Foreningens drift, budget samt regnskab

11.1 Regnskabsåret er kalenderåret.

11.2 Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling være revideret af en blandt medlemmerne uden for bestyrelsen valgt revisor. Regnskabet skal være tilgængeligt mindst 8 dage før den ordinære generalforsamling.

11.3 Der skal udarbejdes et særligt tilskudsregnskab, som skal indsendes til Århus Kommune til godkendelse sammen med ansøgningen om aktivitetsstøtte og lokaletilskud. Tilskudsregnskabet og årsregnskabet skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer samt af revisor.

11.4 Ved samlede tilskud på mindre end det i henhold til folkeoplysningsloven fastsatte, tilladte maksimum beløb for revision ved ikke-professionelle revisor, revideres regnskabet af en af generalforsamlingen valgt revisor, som ikke må være medlem af eller i familie med medlemmer af bestyrelsen. Regnskabet skal revideres i overensstemmelse med den af Århus Kommune udarbejdede regnskabsinstruks for foreninger, der modtager tilskud for mindre end ovennævnte beløb. ved samlede tilskud på højere beløb end det i henhold til folkeoplysningsloven fastsatte maksimum beløb, revideres regnskabet af en af bestyrelsen valgt statsautoriseret eller registreret revisor.

11.5 Bestyrelsen udarbejder hvert år et budget til godkendelse på generalforsamlingen.

11.6 Foreningens drift finansieres ved kontingentindbetaling fra foreningens medlemmer, og et eventuelt overskud skal tilfalde den folkeoplysende forening til anvendelse indenfor lovens område.

 

§ 12. Tegning og hæftelse

12.1 Foreningen forpligter sig ved underskrift af 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden.

12.2 Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den til foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.

12.3 Dog hæfter bestyrelsens medlemmer personligt for det tilskud, som foreningen eller tilskudsmodtagerne har modtaget efter denne lov, hvis tilbagebetalingskravet er opstået ved retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. Bestyrelsens medlemmer hæfter herudover ikke personligt for foreningens tilskud efter folkeoplysningsloven.

 

§ 13. Gaver og særlige fordele

13.1 Enkelte medlemmer af foreningen, herunder medlemmer af bestyrelsen, må ikke som følge af sin tilknytning til ÅSF opnå særlige fordele, som ikke tilbydes foreningen øvrige medlemmer, uden generalforsamlingens godkendelse.

13.2 Bestyrelsen kan ikke tildele sig selv særlige fordele, som ikke tilbydes foreningens øvrige medlemmer, uden generalforsamlingens godkendelse.

 

§ 14. Vedtægtsændringer

14.1 Forandringer af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.

14.2 Vedtægtsændringer skal endvidere indsendes til Århus Kommunes Fritids- og Kulturforvaltning for at sikre, at de til stadighed opfylder lovens krav.

 

§ 15. Foreningens opløsning

15.1 Foreningens ophævelse kan kun besluttes på en i dette øjemed indkaldt generalforsamling.

15.2 Foreningen skal kun opløses hvis ¾ af de afgivne stemmer er for forslaget.

15.3 Ved foreningens opløsning skal et eventuelt overskud anvendes til almennyttige formål indenfor folkeoplysningslovens område. Afgørelse herom træffes af generalforsamlingen med simpelt flertal. Dog kan generalforsamlingen beslutte, at den del af overskuddet, der består af indbetalt kontingent fra medlemmerne, skal udloddes ligeligt til medlemmerne. Beslutningen herom træffes tillige ved simpelt flertal.

Bliv medlem af ÅSF

 

Bliv medlem af

Århus Salsaforening

 

 

Det koster kun 30 kr. 

 

Som medlem støtter du foreningens frivillige arbejde for og med salsafællesskabet, bl.a.:

  • Drift af hjemmesiden, Salsakalenderen og upartisk besvarelse af salsaforespørgsler.
  • ÅSF-arrangementer, tidligere f.eks. Sne, Sjap og Salsa og Dansens Dag.
  • Du kan låne ÅSFs boomblaster til egne salsaarrangementer.
  • Du støtter vores dejlige salsafællesskab og udbredelsen heraf til århusianerne.

 

Har du set?

 

facebook-ikon

 

 

Århus Salsaforening kan selvfølgelig også findes på facebook.

 

 

Find ÅSF på facebook

ÅSF på APP


iphone-4-black-front-back-side


Få Salsakalenderen som app på din telefon.


ANDROID app

iPhone web app

Mobile web page

 


Scan QR koden eller indtast 
"mobil.aarhussalsa.dk" 
i din telefons webbrowser.

Januar 2018
21
jan, sø
17:45
27
jan, lø
19:10
2
feb, fr
21:00
10
feb, lø
19:10
24
feb, lø
19:10
10
mar, lø
12:00
10
mar, lø
19:10
23
dec, lø
Lady Styling /...
15
nov, on
Salsa Karamell...
23
okt, ma
Drop -in Salsa
11
okt, on
Cordero & Los ...
13
sep, on
Hotte Salsaton...
4
sep, ma
Trypical Cumbi...
15
aug, ti
Vild med Festu...