Relaterede stilarter

Zouk

Zouk er en latinamerikansk dans med rødder i Brasilien, som efterhånden har spredt sig til resten af verden. Fællesnævner for den lækre dans og musik er inderligheden, gnisten og legen. I dansen forenes således blødheden og sensualiteten (som mange elsker fx ved bachata, son og kizomba) og energien, legen og teknikken fra lambada, tango og salsa. Zouk er en pardans med flydende, udtryksfulde og sensuelle bevægelser og en stærk connection mellem danserne.

I det danske salsamiljø har den smukke dans nu bidt sig fast i salsateksgulvene især i Aarhus, og der er ingen tvivl om, at zouk er kommet for at blive!

Bachata

Bachata er en social dans, der er opstået i Den Dominikanske Republik, udviklet til musikken Bachata sammen med dennes udvikling.

Den tidlige bachata fra Den Dominikanske Republik i Caribien, blev i starten kun danset tæt og det var fordi den tidlige bachata både i karakter og i tempo er/var en Bolero, også kaldet en ballade/sjæler. Da der kun blev danset meget tæt og med vuggende hofter blev bachata fra starten betragtet som en særdeles sensuel dans.

Men sidenhen har bachataen, som musikalsk stilart, udviklet sig både stilistisk og i tempo, hvilket betyder at der nu danses både tæt og med en vis kropsafstand, hvor der også danses med forskellige drejninger, legende foot-work sekvenser og andre rytmiske sekvenser udført med arme, torso m.v.

Denne udvikling af genren, som både musikalsk og dansemæssigt foregår løbende, betyder at det er det enkelte musikstykkes karakter og tempo, der er grundlæggende afgørende for hvor meget dynamik (drejninger, footwork-sekvenser m.m.) man tilfører den enkelte dans. Er tempoet meget langsomt, danses der kun tæt og er tempoet fra middel til hurtigt, danses der varieret, både tæt og med drejninger, footwork, torso m.m.

Kizomba

Kizomba har rødder i Angola i Afrika. Dansen er dog særligt udbredt i Portugal og også i Brasilien, og musikken er tæt beslægtet med den fransk-afrikanske Zouk. Der synges på portugisisk, og i enkelte tilfælde på fransk.

Kizomba danses tæt med en partner og kan veksle mellem at være lige overfor hinanden og at danse lidt skråt, ligesom i argentinsk tango. Mange trin og figurer kan minde om den argentinske tango, mens musikken har lidt tungere beats end Bachata, nærmere mere som Reggaeton eller R’n’B.

Det er selvfølgelig herren, der fører i dansen, og dansen er intens, hot og dog rolig i forhold til Salsa.

Se mere om Kizomba på http://www.kizomba-aarhus.dk/